 |
 |
|
 |
 |
FRA DEN GAMLE JAGTDAGBOG .
MIN FØRSTE BUK VED ANNEBERG SKOV D. 18-5 1986.
Den 18 maj 1986 ringede vækkeuret kl 04.00 , og jeg var enormt træt , idet at jeg ikke havde sovet så godt , jeg lå flere gange og drejede mig rundt i sengen , kiggede ud af vinduet , øv dårligt vejr himlen var grå og det små regnede , men efter et kvarters tid kommer jeg da også i jagttøjet , og så elllers afsted . Da jeg ankommer til jagten stoppede det da heldigvis med at regne , og en lille strejf af sol kom igennem den grå masse af skyer , da jeg havde siddet et lille stykke tid ser jeg et stykke råvildt komme travende lige imod mig ,og det skal lige siges at jeg ikke har skudt en buk endnu så situiationen blir lidt spændt , og lige med et ser jeg at der kommer endnu et stykke efter den første , jeg lagde 2og 2 sammen og kunne nu se at det var 2 bukke der jagtede hinanden , og da den første af bukkene er inde på ca. 70 m. beslutter jeg mig for at skyde , jeg kunne se at det var en pæn gaffelbuk i ørehøjde , så jeg fik min gamle mauser riffel i skydestokken , og trak så en dyb indånding , fik stolpen i kikkerten op på bladet af bukken og trykker så af , nu bredte panikken sig rigtig , da låsen på riflen var gået op , og jeg kunne ikke trykke af , da jeg skubber låsen på plads hører bukken det og sætter i spring imod skoven , der lod jeg skydestokken falde til jorden , og fandt bukken i kikkerten , og skød så lige idet at den skulle til at tage et spring til , alt hvad jeg så bagefter var vinterhår der stille dalede imod jorden , da jeg kommer frem til bukken ligger den i kornet med en flot høj bladkugle , jeg havde nu mest til at skrige et tarzan hyl ud over det hele ,men nøjes med at sige tillykke med din 1 buk Morten.
BUKKEJAGT VED ANNEBERG SKOV D. 15-6 1986.
Uret ringede kl. 04.00 som det nu plejer at gøre når jeg skal på bukkejagt , men denne gang har jeg ikke hørt det desværre , så jeg vågner først kl 05.00 Jeg sprang op og kom i tøjet i en fart , vejret var storartet lige som det skulle være til bukkejagt , ikke en vind rørte sig og der var blå himmel og solskin , da jeg havde siddet på stykket en halv times tid kom en ræv luskende den så jeg næsten hvergang , og tænkte så at den kunne vente sig til efteråret så skulle jeg nok få kål på ham . Efterhånden har jeg siddet en rum tid og beslutter så at tage hjem , stille tænker jeg , nå det blev så heller ikke idag at jeg skulle møde den store buk , idet at jeg allerede før bukkejagten havde set en stor buk på marken , og jeg viste at han var her et sted stadigvæk . Da jeg rejser mig fra min siddeplads , ser jeg en rå ikke mindre end 50 meter fra mig , hvor søren er hun nu kommet fra , men sådan er det jo med råvildt , det kommer og går mange gange uden at man når at lægge mærke til det, men råen kommer nu nærmere og nærmere og på ca 15 meters afstand drejer hun af og går imod skoven , da jeg så rejser mig op for anden gang for at gå hjem , ser jeg endnu et stykke råvildt ude på 250 meter , og allrede der kan jeg se at det er HAM , ham den store, men desværre går han imod skoven , og jeg begynder at kravle efter ham , men pludselig drejer han af i et sprøjtespor lige ned imod mig , det viste sig at han går lige i råen`s spor , så spændingen stiger og stiger , da han er ved at være på hold , kan jeg ikke afgive mit skud idet at hveden er for høj , pis og lort tænker jeg hvad nu , så tæt på og alligevel ikke , og på ca. 20 meters afstand drejer han af ligesom med råen og går imod skoven , det var nu også en fornøjelse at nyde en så flot buk så længe , men han var helt rolig og sikker i sin gang imod skoven , jeg havde besluttet at jeg ville skyde når han nåede skovkanten , idet at der var kun lidt græs , men ak nej , igen drejede han af ca 10meter fra skovkanten og gik nu væk fra mig igen , din skid tænker jeg , så fløjtede jeg engang , det reagerede han ikke på , men anden gang kunne han høre et ekko eller lign. inde i skoven , bukken drejer sig og kigger ind i skoven , og har derved blottet sin hals og bringe , så det nu, tænker jeg , og finder bukken i kikkerten , så en dyb indånding og lader så kuglen gå , SATAN OG HELVEDE også jeg mærker idet at skuddet går at min skydestok glider , og at mit skud ej sidder som tanken , men bukken var gået til jorden , idet han ikke var at se nogen steder , da jeg kommer tætere på skud stedet , ser jeg at bukken prøver at komme på benene igen , så sætter riflen i skydestokken ,og fanger dyret af med et skud på halsen , og bukken forendte med det samme , det viser sig at den 1 kugle var gået ind i ryggen på bukken , en lidt kedelig kugle til en så flot en buk , men anskydninger slipper man ikke uden om desværre .
FASANJAGT VED NR. ASMINDRUP D.30-10 1986.
Fasan jagten var for længst gået ind , så jeg kørte ned til asmindrup på min fars jagt for at se om jeg kunne være heldig , og lige da jeg havde sluppet min hund Zenta rejste hun en fasan høne , som pakkede i knaldet , Zenta min hund søgte nu nogle store granner af , og efter et stykke tid kom en stor hane også flyvende , den pakkede også sammen i første skud , super som det gik , pludeselig kunne jeg ikke høre min hund længere , jeg fløjtede som desat af hende , men intet skete , lige pludselig kommer hun halsende hen til mig igen , og efter en skideballe sendte jeg hende ind i den lille sidste klat granner jeg manglede at drive af , med et kom hun ud af såten igen , troede jeg , men det var et stykke råvildt der kom ud og nær havde væltet mig , jeg trådte lidt til siden , og dyret drejede af ca. 10 meter fra mig , det første skud sad lidt højt hen over ryggen , og den væltede da også , men kom så op igen , andet skud sad lige på halsen, og dyret forendte , det var en stor rå på 17 kilo brækket , og den var over 5 år gammel og havde ikke haft lam i år .
VED ANNEBERG SKOV D.4-11.1986
Den 4-11. Havde jeg set at der var klapjagt i skoven , og da jeg så havde jagten lige op af skoven ville jeg prøve at sætte mig der for at se om der kom et dyr , da jeg havde siddet der i ca 20 min. tænkte jeg at jeg ville køre hjem , men så blev Zenta min hund interreseret i noget ude på marken , og sørme om der ikke kom et stykke råvildt, jeg rejste mig op og gav den en halskugle på ca 70 meters afstand og dyret forendte på stedet , det var en kaste buk på ca 3 år , og den vejede 16,5 kilo .
HESTEHAVEN D.14-15 DECEMBER 1986.
Datoerne D. 14-15 december vil jeg aldrig glemme , fordi der var jeg med Henrik B. Med ude og se efter rævegrave sammen med hans ruhåret gravhund , nede hos Ulla i Hestehaven , vi havde fået at vide at der måske var ræv i graven, så vi var forsigtige , da gravhunden var kommet i graven hørte jeg et par bjæf dernede fra, og der gik ikke 2 minutter før at mikkel kom ud af røret , på ca 15 meters afstand i sideskud til mig , jeg skød et skud og ræven røg ned , men hylede så Henrik. B. måtte give den nådestødet , nu var alt jo godt , og imens at vi stod og snakkede bjæffede hunden igen og Henrik råbte der er en mere dernede , og da vi nu ikke havde flere patroner bredte paniken sig , så hjem til Ulla og hente mere amunition . Da vi havde stået og ventet der i 2,5 time , kunne vi stadig høre hunde gø af ræven og at sloges, så vi blev enige om at tage hunden næste gang hun kom op af hullet , og da hun kom op var hunden også helt rød af blod på snuden , så vi stoppede et par sten i hullerne , og kørte hjem godt gennemblødte idet at det havde regnet fælt i melllemtiden .
Dagen efter køret vi jo så derned igen , men denne gang med spade og rensebånd , og nu var Mette med Henriks Kæreste , så vi begyndte at grave kedlen op og da vi åbnede kedlen stank der også megen af ræv , men vi åbnede så også begge huller op igen , så skubbede vi rensebåndet ind men det hjalp ikke noget , så måtte vi prøve fra den anden side , alt imens jeg stod og var klar ved kedlen , og pludselig kom mikkel susende fra det ene hul til det andet , nu viste vi da hvor den var henne , så satte vi et bræt for det ene hul i kedlen , og satte så Mette til at skubbe rensebåndet ind i hullet , og der blev mikkel sku sur og begyndte at hive og bide i rensebåndet , men da den indså at det ikke hjalp noget sprang den med et op af kedlen og susede afsted , Henrik skød et skud forbi og jeg 2 skud forbi , Henrik råbte fik du den , og jeg svarede tilbage at jeg missede den , så tog fanden ved Henrik og han løb langs med remisen op imod skoven , der så han så at ræven stod på marken , så lidt bly havde den nok fået alligevel , så Henrik giver den et skrald mere , så løb den igen vidre imod skoven , da den nåede sten gærdet hoppede den op på det og henrik skød igen på den , så røg den ned af gærdet, men fandme om den ikke nåede at komme på benene igen og komme op på gærdet ind imod skoven , og så presse sig igennem hegnet og ind i skoven ? Da jeg kommer op til Henrik står han og peger helt vildt med haglbøssen ind imod skoven , jeg sagde så hvor er den , Henrik svarede lige derinde et sted i det tætte , pludselig ser jeg to sorte ører i brombær krattet, så jeg holdte på dem og trykkede af Henrik spurget så fik du den , ved jeg ikke svarede jeg , så kravlede jeg over hegnet og der lå så mikkel med de mange liv som en kat , død som en sild , så kunne vi endelig ånde lettet op Henrik og jeg .
Sikke dog en rævejagt .
LØRDAG D. 16-5 1987.
Efter mange dage s længsel blev det endelig den 16 maj bukkejagtens præmierer dag , og som jeg nu er sov jeg også i år for længe , men i tøjet og så ellers bare ned imod jagten , det endte da også med at jeg havde vendt min trøje forkert , men pyt skidt nu var det jagten der gjaldt , da jeg kom ned på stykket listede jeg mig stille og roligt på plads , men med et var der et dyr der smællede af mig , pokkers også tænkte jeg , det var det , jeg sad der yderliger en time , men så intet , derefter kørte jeg på arbejde .
Om aftenen var jeg med min Chef Kaj Jensen nede på hans stykke ved Asnæs , der så jeg en ræv der listede rundt og en lille gaffelbuk , men desværre inde på naboens stykke .
SØNDAG D. 16-5 1988
Intet set på denne præmiere morgen og aften andet end en ræv og nogle krager .
WILHELMINA 1987.
Herunder vil der komme en række dagbogsblade fra vores ture i det nordlige Sverige .
Wilhelmina torsdag d. 1-10. 1987
Som sædvanligt for sent afsted , ca kl. 22.30 . satte bedforden i Helsingør og gik ombord på færgen , på dette tidspunkt var Myg faldet lidt ned på jorden igen , hele tirsdagen og onsdagen og især om torsdagen var han helt vild , han havde lagt penge ud for os alle sammen , fået lavet sin bil for en formue , og vi begyndte lige så langsomt at splitte den ad .
Fredag d. 2-10 1987.
Men vi nåede i god behold Helsingborg ( på færgen skete ikke yderliger på bilen ) og så gik det ellers derop ad , Myg kørte indtil Mariestad, så skiftede vi , og der var megen tåge derop ad . Vi spiste morgenmad i Mora , der fik vi et overdådigt morgenmåltid med fri buffet , og det er jo så nok sidste gang at de gør det . I Sveg var vi inde og købe den traditions - rige mora kniv til Myg . Et stykke efter Sveg måtte vi ud og have fat i Myg - hjemve allerede - han var på vej sydpå igen , vi skulle den første natovernatte i en hytte ved Marsliden ved nogen af Lennart s venner , det var nu heller ikke ligetil at finde , og ved 20 tiden endte vi da også i en grøft på en samers mark der endte vejen altså , Myg blev desperat , skete der nu noget yderliger med bilen ? Men vi fandt sameren og han kom med sin traktor som havde 15 projektøre på taget og alle vegne , og han trak os op. Nå men vi fandt hytten og de ventede der med Lennart s gode hjemmelavet suppe , og da vi først havde fået noget af det og noget diesel olie steg humøret, og vi nåede først i seng ved 01 tiden .
Lørdag d. 3-10 1987
Som sædvanligt var vi sent ude på terrænget idag, Henrik og Hans Ole skulle gå sammen og Myg og morten sammen , dette grundet at Hans Ole og morten skulle lære og læse kompas og lægge en rute , vi blev enige om at vi ville gå på hver sin side af en vej. Da vi havde gået et stykke tid hørte vi en tjur kok lette fra jorden , og væk fra Myg og morten , ca. en halv time efter hørte vi to skud over fra den anden side af vejen , det viste sig at det var Henrik der havde skudt en urhøne , stor og flot var den . Kl. 12.00 skulle vi mødes med Lennart på fjeldet , for at jage ryper, da vi kom derop startede vi selfølgelig med kaffe , og så gik det ellers derop ad , det var ikke for tøsedrenge , vi gik på fjeldet i 3-4 timer , og vi så en del ryper , Henrik og Morten havde nogle oplagte chancer , men desværre med et dårligt ressutat . Efter fjeldet kørte vi så til vores "gamle" hytte i Dorris hvor menuen stod på flæskesteg uden svær .
søndag d. 4 -10 1987
For kun anden gang på denne tur , for sent oppe , morgenmad de luxe .
Lennart gik alene på lille Stalon Berget og Morten og Hans Ole tog Lennarts bil til området øst for Fatsjøn , vi gik der det meste af dagen , men der var desværre ingen fugle overhovedet , da vi var færdige der, tog vi ind til den gamle køttgryde langs søen , men heller ingen der , og vi var hjemme i hytten kl. 17 , og der kom vi til den " lange time " for Morten , hvor der næsten er brug for stedsolider, indtil de andre kommer hjem , har de mon skudt noget ?
NB. Ved gennemgang af redaktøren , kan det meddeles at det ikke var lille Stalon berget men store Stalonberget .
Ca. kl. 19.00 Henrik B. INGEN KOMMETARE !
NB. kasseret af under redaktøren - forsæt.
Ca. 20.00 Efter en del selverkendelse og måske lidt øl og whisky .
Ca. kl. 20.49 Ja han prøver at trække tiden ud , hvorfor mon ?
Ca. 21.09 Kan du huske dengang på havjagt ------bla bla bla . Hvor lang tid kan du trække det.
ca. 21.14 Vi river os i håret , og vi river os i Biiiiiiiiiib , og vi siger at vi skal ha noget koldt vand i hovedet , men hva fanden blir det til ?
21.30 Går stadig og klør sig på maven , og siger at det var en god og sjov dag , men kan vi ikke høre hvor sjovt det var henrik .
21.40 Står med hænderne i lommen og begynder at mobbe Myg lidt , men kan stadig ikke få sig taget sammen til at skrive dagens beretning her i bogen , er det så flovt da ?
21.55 Nu rabler det , står splitter ravende nøgen ude på terrasen og vasker hår , han må have taget skade af det skete idag .
21.56 Endnu et vidne kommer ind fra terrasen , efter at have set en en splitter nøgen striker , hellere læse en dårlig roman, end dette syn
21.59 efter 3 minutters intensiv redning af håret håber vi på noget .
22.11 Kl. ca. 10.00 ankom vi til det sædvanlige sommerhus hvor at vi plejer at holde , der holdte en hvid volvo 760 stations car , det var selfølgelig ikke så godt , men de kan vel ikke dække hele stykket af . Vi går sydpå af grænsen til vi støder på den øst-vestlige grænse , vi støder en tjur høne som Henrik for et skud efter, og efter ca. 2 minutter letter en tjurhane og 2 urhøner og vores hund Akke er ikke i nærheden !!! efter en stund passerer vi fjendens linje , og går derude i ca. 1 time , der er ingen fugle . Vi går så videre op af grænsen mod Røddings sjøn , og Akke har så en standhals for et egern , vi ville holde middag og aftalte at mødes ved den første sø vi kom til . Myg gik til et lille plørehul og Henrik gik til Røddingsjøn , mens Henrik begyndte at lave klar til bål , kom en tjurhane og kiggede på mig ? Jeg Henrik ilede efter den , og fik skudt et skud til den , på vej tibage til mit bål , lettede en tjurhane til , som jeg heller ikke fik , lidt efter havde Akke standhals som jeg så gik til , pludselig letter 4 tjur høner op fra jorden , jeg prøver to skud men forgæves , de var nok for lang ude , Akke havde stadig stand hals, og jeg forsatte efter den , ca. tyve meter fra stand halsen letter en tjur høne i et træ , men ca. ti meter fra det træ hvor Akke har standhalsen , jeg skød igen 2 skud , men fik den ikke , i skuddet lettede den tjur høne som Akke i virkeligheden havde standhals af , og her stod jeg så uden patroner i kanonen og glanede , 2 nye patroner i , og på vej hen til mit bål letter nu en tjur hane , som jeg nu også skød forbi til . Det viste sig at Myg og Jeg HB var blevet væk fra hinanden , men da han hørte at 3 verdens krig var brudt ud kom han snigende ,på vej hjem letter en tjur hane som fik 3 hisner fra Dan Arms dog uden ressutat !! God dag og egentlig så vi mange fugle , men Akke arbejde meget dårligt , om aftenen holdt vi jo som skrevet længe stand uden at fortælle noget , men til sidst kunne vi ikke holde på det længere og MÅTTE fortælle det, og Morten kunne ånde lettet op , vi havde ikke skudt noget , men en ting er sikkert , optimistmen steg til højde punktet den aften . HB.
|
|
 |
|
|
|